Guldsmede­værkstedet

Vi udfører store og små reparationer af smykker

Har du et smykke, som skal repareres eller blot trænger til fornyelse? Vores smykkeværksted i Herning tager hånd om både store og små reparationer af smykker med højeste faglige ekspertise. 

De nævnte services er blot et udvalg af de mange muligheder, vi tilbyder i vores værksted. Uanset om du har brug for en simpel justering eller en mere kompleks smykkereparation, kan vores kompetente guldsmede helt sikkert hjælpe dig.

Forandring af ringstørrelse: Skal du have udvidet eller formindsket din ring? Vi tilpasser ringstørrelser præcist efter dine behov – både når det gælder formindskelse og udvidelse af ring. Dette inkluderer også tilføjelse af mere guld, hvis nødvendigt. 

Lodning af kæder: Har du en kæde som er knækket, kan vi også hjælpe med dette. Vi lodder din kæde sammen igen og tilføjer evt. en ny lås.

Rensning af sølv- og guldsmykker: Vi udfører en dybdegående rensning af både sølv- og guldsmykker for at fjerne ophobet snavs og oxidering, hvilket bringer deres oprindelige glans og farve tilbage.

Polering og reparation af smykker: Vi genskaber glansen i nedslidte smykker med en grundig polering og renovering, så dine smykker ser ud og føles som nye igen.

Rhodinering af hvidguld: Det anbefales at man får rhodineret sine hvidguldssmykker en gang om året. Vi polerer hvidguldssmykker, så de fremstår nye, og i samme proces tjekker vi at brillanterne sidder korrekt. Alt hvidguld får påført et lag rhodium, der giver en smuk, lys og skinnende overflade, da hvidguld fra naturens side fremstår mere gråt.

Perleomtræk og rensning: Trænger de gamle perler til nyt liv? Vi omtrækker perlekæder på ny snor og udfører en omhyggelig rensning af perlerne for at bringe deres naturlige skønhed tilbage.

Gravering af smykker og pokaler: Vi tilbyder gravering af smykker og pokaler.

Vurdering af smykker: Har du nogle smykker, som du gerne vil have vurderet? 
Vi kan hjælpe dig med at få vurderet dine smykker, så du kender deres rette værdi.

Du kan trygt overlade dine smykker til os

Vi ved hvor stor betydning et smykke kan have, og du kan derfor have fuld tillid til, at vi behandler dine smykker med største omhu. Vores guldsmedeværksted i Herning er bemandet med tre erfarne guldsmede, der tilsammen har mange års erfaring i branchen. Vi sender ikke dine smykker ud af huset. Alle reparationer og justeringer foretages direkte på vores lokale værksted. Vores guldsmede besidder en bred kompetence inden for reparation af alle typer smykker, hvilket sikrer en professionel og omhyggelig behandling af dine værdigenstande. Hos os er dine smykker i de bedste hænder, og du kan være sikker på, at de behandles med største omhu og ekspertise.

besøg vores guldsmed i herning

Du er altid velkommen til at kigge forbi butikken på Østergade 11. Her kan du få en snak med vores faglærte personale om, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde eller skabe det perfekte smykke. Uanset om du ønsker at få lavet et personligt smykke eller bare leder efter noget unikt, står vi klar til at imødekomme dine ønsker. Du kan også ringe til os på 97 12 07 95, hvis du ønsker at snakke med en guldsmed. Vi ser frem til at hjælpe dig!